✓ Levering 1-5 dage. ✓ Fragt 39 DKK✓ Fri fragt ved 500 DKK

Om os

I vores hjem ved Ørbæk på Fyn er der plads til forskellige kreative sysler. En af de interesser, der har holdt ved er smykkedesign med perler i alle afskygninger som omdrejningspunkt. Det har ført til design af smukke og klassiske såvel som legende og farverige smykker, da perler er et materiale, som kan have vidt forskelligt udtryk. I løbet af årene har vi købt perler og materialer mange forskellige steder, hvilket har ført til en stor fascination af produkterne. Det er en fornøjelse at åbne pakker og poser med perler, der glitrer og stråler, eller som bare diskret formår at tiltrække opmærksomheden. 

 

I august 2023 besluttede vi os for at indlede et eventyr, hvor vi har oprettet firmaet Perlefix. Vi importerer nu perler med henblik på at skabe et lille univers, hvor andre smykkedesignere kan finde deres perler til en rimelig pris. Vi driver firmaet på hobbybasis, hvilket betyder, at vi holder sortimentet på et niveau, hvor vi kan følge med. Dette betyder naturligvis, at vores omkostninger er lave, da firmaet drives fra vores hjem. Vi har ikke dyre lokaler eller andre udgiftstunge omkostninger. Vores ambition er derfor, at du hos os kan finde et lille udvalg af perler til konkurrencevenlige priser. 

 

Da firmaet drives i vores fritid, lægges der løbende produkter op på siden i mindre portioner efterhånden som vi finder tiden og varerne. Du kan støde på udsolgte varer på siden, da vi ikke nødvendigvis har mange af hver type perle. Du vil også opleve, at vi printer mindst muligt og kan finde på at sende i genbrugsemballage for at skåne miljøet. Vi håber du har lyst til at handle med os!


Anne og Jens





perlefix
kontakt@perlefix.dk
20720029
www.perlefix.dk
CVR 31241529
perlefix








Betingelser

Alle rettigheder forbeholdt perlefix ©2024.
perlefix · Lamdrupvej 54 · 5853 Ørbæk


Start webshop med shup.dk